Emma Heegaard

Filter

    Emma Heegaard er uddannet produktdesigner fra KADK og arbejder bredt inden for designfeltet med en særlig kærlighed til form, farver og materialer. Emma Heegaards univers er organisk og farverigt, og hendes mål er at bidrage til de små glæder, der findes ved et stykke unika og skulpturelt håndværk. Hos Studio Hafnia finder du Emmas unikke, farverige single og twin lysestager i gul, pink og blå/hvid splash.

    Om sit arbejde udtaler Emma Hegaard selv: "Keramikken er for mig et eksperimenterende frirum, hvor der er plads til at være intuitiv og lege. Denne tilgang bruger jeg ofte som led i min designproces, også når jeg arbejder med mere klassisk produktdesign i andre materialer. Processen er en blanding af at undersøge og finde inspiration, lave skitser både i tegning og ler og at prøve forskellig formsprog og udtryk af - processen fra ide til produkt er aldrig kronologisk."